Sådan slipper du af med vinterdepressionen
Selvom det er blevet lysere og lysere og dagene er blevet længere og længere, så er det svært at finde meget positivt ved vejret. Kulde har der ikke været meget af, til gengæld har det været gråt og regnet i flere måneder. Hvis man hører til dem, der kæmper lidt med en mindre vinterdepression, har det været en hård tid. Nu går vi heldigvis forhåbentlig snart foråret i møde.
For de mange der lider af en vinterdepression, betyder det også, at denne forhåbentlig er ved at være væk. Denne lidelsen optræder nemlig hyppigt fra slutningen af efteråret og varer ved indtil foråret indtræffer. Det kan lyde som en opfundet lidelse, for alle os der bedst kan lide sommer. Som du kan læse hos denne psykolog, så er vinterdepression eller vintertræthed da heller ikke en officiel medicinsk diagnose. Alligevel er det noget, der kan være meget ubehageligt at lide af, og noget der er svært at gøre noget ved.
Sådan forebygger du vintertræthed
Der er dog noget man kan gøre. En af de ting er kropslig bevægelse. At få rørt sig har vist sig at have en gavnlig effekt på vintertræthed, såvel som “almindelige” depressioner. En anden ting man kan gøre, er at købe lysterapi apparater. Det er dybest set lamper, men som afgiver et lys der efterligner sollys. Ved at sige ved sådanne lamper i noget tid hver dag, “snyder man” kroppen til at tro, at den får sol.
Der er naturligvis også dem, der simplethen vælger at rejse væk til varmere og lysere himmelstrøg i vinterhalvåret, eller når det er aller mørkest. Det er naturligvis langt fra alle, der har disse muligheder.
Det gode ved det er, at der sjældent er tale om en decideret depression, men mere end tilstand, hvor man ikke er på sit bedste. Desuden forsvinder det i langt de fleste tilfælde af sig selv, når vinteren slutter.