Juicyblogs

Din vej til en sundere livsstil

Juicyblogs

Din vej til en sundere livsstil

Generelt

Kommer feriepengene for sent?

I nat blev der så langt om længe nået til “enighed” på Christiansborg omkring de indefrosne feriepenge. Der har næsten være lige så mange holdninger til disse feriepenge, som der er partier. Oprindeligt havde regeringen sat i sigte, at der skulle udbetales 2 uger i efteråret, mens eksempelvis Liberal Alliance ville have det hele udbetalt nu.

Det var den siddende regering der umiddelbart trak et længste strå i hele denne efterhånden langtrukne  sag og aldrig har feriepenge fyldt så meget i medielandskabet. Det endte som udgangspunkt med at alle dansker, der har noget optjent får 3 uger af de indefrosne feriepenge udbetalt, hvilket svarer til 60% af det opsparede. Hvor meget det er, afhænger naturligvis af hvor meget du tjener, da feriepenge er 12,5% af ens årsløn og at disse kommer seneste til oktober. Inden da kan der være taget stilling til, om det hele skal udbetales, men minimum 3 uger udbetales i hvert fald der.

Der er mange der har en holdning til dette, og det kan eksempelvis være svært at forstår, hvorfor vi ikke skal have alle pengene, når det nu er “vores egne”, og hvorfor vi ikke kan få dem dem. I og med man stadig er i gang med at optjene dem, og ikke er færdig med det før 31. august, giver det dog lidt sig selv, at man ikke kan få udbetalt alle 5 uger. Pengene er endnu ikke i fonden, der skal varetage dem, og derfor er det egentlig heller ikke så underligt, at man ikke kan få dem endnu.

Kommer de for sent?

Pengene skal bruges til at sparke ekstra gang i økonomien og få os til at bruge dem på restauranter, caféer, forlystelser og andre her i landet. Den er da også blevet kaldt en sommerpakke, og i den forbindelse kan det naturligvis være svært at se, hvordan den skal hjælpe, hvis den først bliver udbetalt om mere end 3 måneder.

Politikerne siger, at man kan bruge lidt flere penge med vished om, at de indefrosne feriepenge kommer til oktober. Hvis man ellers ved en lille smule om privatøkonomi, ved man dog også, at det kan være farligt at bruge penge man ikke har endnu. Derfor kan det være svære at forestille sig, at det kommer til at sætte den ønskede gang i forbruget i denne sommer – men det er noget, som kun tiden kan vise.

Vi glæder os i hvert fald til at nyde den danske sommer og nogle af de mange dejlige restauranter og caféer man kan finde her i landet.