Bliv dyretelepatør
Den er god nok. Mennesker kan kommunikere med dyr. Drømmer du om at prøve kræfter med dyretelepati? Flere og flere mennesker får øjnene op for, at der er stor personlig udvikling at hente i at kommunikere med dyr, og at telepati kan være vejen frem. Der findes efterhånden adskillige dygtige dyretelepatører i Danmark, og der findes sågar mere end én dyretelepatør uddannelse. Så læs med her, og bliv inspireret til at tage første skridt. Uanset din baggrund vil du, hvis du elsker dyr, kunne hente en masse guldkorn.
Uddannelsens indhold
Hvad indeholder sådan en uddannelse til dyretelepatør mon? Hvordan lærer man at kommunikere hunde, heste eller katte via dyretelepati? Og kan alle lære det? Det er sikkert nogle af de mange spørgsmål, du sidder inde med. Alle mennesker kan træne deres evner udi clairvoyance og dyretelepati. Alle bærer kimen i sig – men hvor dygtig, du kan blive, kommer helt an på, om du kan folde dine evner ud, og om du har den interesse og det engagement, der skal til.
På en dyretelepatør-uddannelse lærer du basis indenfor telepati, clairvoyance, afdøde-kontakt til dyr og diverse coaching med de firbenede for øje. Det er dermed ikke så lidt, der er at gabe over, og du skal være klar på både at gennemgå en transformation og få mange nye indsigter, hvis du vil være med på en uddannelse udi dyretelepati.
Til gengæld bliver det uden tvivl noget af det mest grænserykkende og interessante, du længe har deltaget i. Det vil være en rejse til gavn for både dig og de dyr, du kommer i kontakt med.
Dyrenes visdom
Mange mennesker i vor tids moderne samfund har så afgjort en idé om, at de er dyr meget overlegne. Det kan være et helt nyt perspektiv at indtage en mere ligeværdig position med heste, hunde eller katte, og begynde at lytte til deres oplevelser af livet via dyretelepati. Nej, de tænker ikke på samme bevidste måde, som vi mennesker gør – men det betyder på ingen måde, at de ikke også har både fantastiske og ubehagelige oplevelser med i bagagen.
Hvis du lever med et dyr – en hest, hund, kat, eller noget helt fjerde – som på den ene eller anden vis mistrives, så vil du som dyreelsker gøre alt, hvad der står i din magt, for at dyret endnu engang skal blive trygt. Når du trækker dyretelepati ind i livet som et redskab, vil det formentlig overraske dig meget, at de fleste dyr selv bærer svaret på, hvad de har brug for fra dig og deres øvrige omgivelser.
Når et dyr på den ene eller anden måde giver udtryk for indre problematikker, bunder det nemlig som oftest i noget, den har oplevet tidligere i dette eller et hinsides liv. Noget, som på den ene eller anden vis har traumatiseret den, og som du via dyretelepati kan være med til at løsne op og heale.