Sådan skaber du et bedre indeklima

0
835

De fleste mennesker opholder sig i hjemmet i det meste af den tid, de har fri fra arbejde. Derfor er indeklimaet essentielt i forhold til helbredet og det generelle velvære. Hvis der ikke er et godt indeklima i dit hjem, er der heldigvis mange ting, du kan gøre, for at rette op på det.

Alle udsættes for forskellige kemikalier og andre skadelige stoffer, når de færdes i hjemmet. Faktisk kan den luft, der er indenfor, være mere forurenet end den, der er udenfor.

Et dårligt indeklima kan føre til, at du er uoplagt, træt, har hovedpine og har irriterede slimhinder i øjne, svælg, næse og luftveje, men det kan også være med til at forværre forskellige sygdomme. Hvis du vil gøre noget godt for dig selv og din bolig, kan du derfor med fordel kigge på, hvordan du optimerer indeklimaet.

Luft ud hver dag

Det bedste og mest simple, du kan gøre, er at lufte ud hver dag. Det er ikke nok bare at åbne et vindue. Du skal skabe gennemtræk, så luften i hele boligen bliver skiftet ud. Det anbefales, at du lufter ud i minimum fem minutter ad gangen to gange om dagen.

Du kan eksempelvis gøre det til en vane at lufte ud, så snart du har spist morgenmad – og så gøre det igen, inden du skal i seng. Luft i øvrigt godt ud, efter du har lavet mad, når du går i bad eller andet, der kan forårsage, at indeklimaet bliver fugtigt.

Undgå vanddampe

Når du har vasketøj hængende indenfor, tager et varmt bad eller andet, der skaber vanddamp, får du et fugtigt indeklima. Det kan resultere i skimmelsvamp, som er den værste fjende mod indeklimaet.

Du kan derfor med fordel investere i en badeværelsesventilator – se forskellige muligheder her. Herudover bør du hænge dit nyvaskede tøj udenfor, lukke døren til badeværelset, tørre væggene af med en skraber og tænde for udsugningen, når du tager et bad og laver mad.