Ja, jeg tror på det. Der sker også ting i hjemmet hos os.

Jeg har siden min far gik bort for 17 år siden troet på, at der var mere mellem himmel og jord, og har altid gerne ville i kontakt med ham på grund af nogle spørgsmål, jeg aldrig har fået afsluttet, og kan mærke, det stadig fylder den dag i dag.

‘Nærkontakt’ er et program, som handler om, at kendte mennesker får kontakt med afdøde og får nogle ting at vide omkring dem selv og fremtiden, og man kan jo nemt være skeptisk omkring disse programmer, men jeg personligt mener, at de folk, der tænker sådan, er jo folk, der alligevel har den holdning, inden de ser programmet, men jeg synes, det er vildt, så tæt de rammer på de forskellige mennesker, så det er derfor, jeg selv gerne vil gøre noget ved mit nu.

Jeg ved godt, mange vil sidde og grine af programmet (der p.t. kører på Kanal 4), hvor kendte kommer i kontakt med en afdød, og det skal der også være plads til, men jeg ville helt vildt gerne selv prøve det, de oplever i programmet. Desværre er Sebastian dog booket indtil 2019.

Men lysten er ikke kun opstået igen pga. programmet, der sker nemlig også ting herhjemme; min søns bil, der er begyndt at tænde selv, og man får den følelse af kulde, når det sker; og kan også fornemme på Mason, at der engang imellem er lidt uro på deres værelse. Jeg er sikker på, det er min mor, der er her for at passe på os. Men det er så svært at sige.

Derfor søger jeg hjælp. Er der nogen, som kan anbefale et godt medie, som ikke er booket op de næste 2 år?

– Og Kanal 4: I ringer bare, når I skal lave ny sæson.

Som mor begynder man bare at have flere tanker omkring ting, som man desværre ikke bestemmer over her i livet, og derfor søger man måske mere svar på de spørgsmål, man går med og spørger sig selv om eller den “surhed”, man har gået med i mange år.