Mikkel og Melissa har været kærester i næsten tre år, og for to måneder siden blev de forældre til Mason. Men nu er det slut imellem reality-parret. “Det var meget udramatisk,” fortæller Melissa, da JuicyPlay fanger hende på telefonen. “Vi var enige om det, og vi er stadig venner. Vi er bare vokset fra hinanden,” uddyber Melissa.

Ny lejlighed

Det er en måned siden, at de to gik fra hinanden, og i den periode har Mikkel rykket ud af deres fælles lejlighed, mens Melissa ledte efter et nyt sted til hende og sønnen.

Nu er Melissa og Mason flyttet ind i en ny lejlighed, men heldigvis bor de stadig tæt på Mikkel. “Jeg er flyttet to gader væk fra hvor vi boede sammen. Så her har jeg veninder og familie tæt på, og Mason kan få et tæt forhold til sin far,” fortæller hun og fortsætter.

“Det er en rigtig fin lejlighed. Der er plads til både mig og Mason, og han har sit eget værelse. Jeg havde brug for at finde et sted, hvor vi kunne blive, og denne her lejlighed er perfekt. Vi var utrolig heldige.”

melissa-vi-er-vokset-fra-hinanden-02

Her er Mason i sin nye lejlighed. Foto: Privat

Delebarn

Melissa er sikker på, at de skal nok skal finde en fornuftig måde at være forældre sammen på. “Lige nu bor Mason hos mig, og Mikkel ser ham nogle gange om ugen, og når han bliver ældre så finder vi en form for fast ordning,” fortæller Melissa og fortsætter: “Han skal bo hos mig, men så han kan han holde weekend eller lignende hos sin far.”

 

Let og svært

Selvom Melissa er lettet over at være på plads i sin nye lejlighed, er det ikke kun let. “Det er selvfølgelig også svært”, fortæller Melissa. “Jeg har hørt, at Mikkel har oprettet en dating-profil, og det er ikke så rart at tænke på, synes jeg.” “Men nu kan vi begynde at finde os selv, og familien har været så gode til at hjælpe”, slutter Melissa.

Her i videoen kan du se, hvordan det så ud, da Melissa og Mikkel afslørede, hvad deres søn skulle hedde.