En mors værste mareridt skete for mig i mandags i sidste uge. Mason havde ugen før fået sin 15 mdr. vaccine, og der havde de fortalt, han godt kunne få meget høj feber, og ganske rigtigt –  mandag blev jeg ringet til fra vuggestuen om, at han havde 39 i feber, så jeg hentede ham kl 11.

Hele dagen sov han bare og ville kun drikke meget lidt. Omkring 7-tiden så jeg over på ham og kunne se, han gav et lille gisp. Men så skete det, på nul kommer to sekunder vendte det, og han gik i feberkrampe. Jeg begynder først at råbe til ham: “Mason Mason”, men da hans øje vender rundt, griber jeg mobilen og ringer 112.

Jeg får så en dame i røret, der fortæller at ambulancen er på vej. Da han bliver blå om munden, begynder jeg at græde, og hun siger, du skal arbejde sammen med mig nu, så han kunne komme om på siden at ligge, og holde øje med hans negle om de også blev blå.

De 5 min fra jeg ringede til ambulancen til den kom var et helvede og føltes som flere timer. Da de ankommer og begynder at fortælle, at han dør ikke osv., kunne man stille begynde at slappe af.

De putter ham så i tøj, så jeg kunne få pakket en taske, så vi kunne køre op på børnehospitalet, hvor han igen gik i krampe, så han fik noget medicin på vejen derop igen. Da vi kom ind, var han stadig i krampe og fik lidt mere stærk medicin.

masonindlagt1
Vi skal så blive der til dagen efter, så han kan være under opsyn. Jeg må sige, det var svært at sove den aften, for tanken om at det skulle ske igen slog en hele tiden.

Dagen efter blev han tjekket, og vi kunne komme hjem.

Jeg er virkelig glad for, at vi har sådan nogen professionelle mennesker i Randers, når det gælder ens guldklump, og de er gode til at rådgive en, så man føler sig tryg.

Jeg har selv fået medicin, som skal gives hvis det sker igen, men ellers ringe 112, hvis jeg går i panik. Jeg er virkelig glad for, vi bor så tæt på, tænk hvis der var en time til hospitalet.

Hør mere om hvordan jeg reagerede og hvordan vi har det i dag i videoen her

masonindlagt2masonindlagt3