For næsten 2 år siden her den 28. juni, var jeg så heldig at opleve det største i livet, man kan opleve, nemlig at blive mor, og se min mor blive mormor. ❤️
Men lykken var kort – kun små 4 mdr. efter Mason blev født, sov min mor ind efter to døgn med flere blodpropper i hjernen i en alder af 63 år😢 Livet er så unfair, men man lærer at leve med det.

Men nu dukker alle følelser op igen. Nu er vi rigtig tæt på, at lillesøster melder sin ankomst, og jeg kan mærke, at min mor er et meget ømt punkt, hvis folk nævner hende. Især fordi jeg savner hende hver dag, men at vide at den store glæde i hendes øjne, da hun så Mason, vil mangle, når Mynte er kommet til verden, hende som lige tog toget til Randers for at være sammen med os, hende der kun snakkede om Mason og alle de ting de skulle lave sammen, når han blev ældre.
Ja hende hun er oppe i himlen og savner hende så meget 😪😪

Ved du er med os hver dag mor, men det skulle ikke have været dig allerede.
Glæder mig til at besøge dig på kirkegården med begge to, så vi kan sige Hej til mormor.
Vi elsker dig❤️

Husk nu på livet er kun til låns, så vær der for hinanden, selvom du engang i mellem synes dine forældre er slemme.