I weekenden tog Mason og jeg op til hans bedste, da vi søndag skulle til mindedag for mor/mormor i Struer kirke.

Så hele lørdagen gik med hygge, og Mason var i sit es og fik kørt traktor med sin bedste. Han elsker at være der og komme ud og køre.

Søndag skulle vi så mødes med resten af familien og min mors veninder for at følges til mindedagen, hvor var det et flot farvel. De havde gjort meget ud af det – hver familie fik lys, som de kunne sætte ud ved graven efter mindeceremonien. Der var skøn akustisk sang i kirken, og vi kunne tænde lys, så alle lys fra de forskellige familier dannede et kort.

Mason klarede den time så flot, han sov bare igennem det hele.
Må sige, da lyset skulle tændes, kom der gråd. Tænk at min mor og Masons mormor ikke er her længere. På søndag den 13. er det et år siden, og hvor er det ikke fair, at en så ung 64-årig ikke skulle have lov til at få mere glæde af sit barnebarn. Hvor er jeg taknemmelig for, at hendes kæreste er der så meget og er verdens bedste bedste til min søn.

Jeg er virkelig taknemmelig for at se familien og de venner til min mor, som tog den lange køretur for at vise deres kærlighed til hende. Er glad for, at det lige var disse mennesker, der var til stede denne dag. Vi var 12 mennesker, og bagefter gik vi ud til gravstenen og tændte lys og lagde blomster. Vi fik snakket lidt om mor, inden vi kørte hjem hver især.
melissasbillede