Myntes første tur i badeland

Torsdag havde jeg brugt på at hygge med Mynte hele dagen. Vi havde fået shoppet tøj til storebror, og da klokken blev 14, gik vi over for at hente storebror, så vi kunne overraske ham med en tur i badeland.

Jeg var nervøs for, hvordan det ville gå med to unger alene, men jeg besluttede at give det et forsøg. Jeg har selv valgt at få Mynte, så det skal ikke ødelægge, at vi ikke kan gøre ting som det her.
Men jeg frygtede helt klart, hvordan det nu ville gå.

Blive klar med to børn

Da vi kom ud i badelandet, havde jeg fortalt Mason, at nu skulle vi vente på hinanden, for lillesøster skulle jo også i badetøj denne her gang, og det gik så fint! Han var så god og sad stille og ventede på, at jeg også blev færdig, så ind og skylle os og ud i vandet.

Da vi kommer ud får Mason svømmevinger og bælte på, og jeg sidder ved kanten og giver Mynte mad, inden det varme bassin åbner, så vi alle kunne komme i vandet.

Så åbnede de varmtvandsbassinet og vi kunne hoppe i:)
Der var en anden alenemor derude med sine tre børn, og jeg fik hende til at tage billeder af os, når det nu var første gang for Mynte.

Hun elskede det
Det var en kæmpe succes, og der blev dykket og svømmet rundt som en lille vandhund – præcis som sin bror. Efter 15 min var hun godt træt, så vi kunne tage hende op og få hende i bad og i tøjet. Her var Mason også rigtig dygtig til at stå og vente, så hun kunne blive færdig og komme ned og sove.

Da hun så sov, kunne Mason og jeg hygge videre i vandet en times tid, og derefter komme i bad og i tøjet inden lillesøster skulle op og have udetøj på, så vi kunne gå hjem.

Jeg vil helt sikkert gøre det igen, for hold op vi alle hyggede os.

 

Se alle billederne fra med Melissa, Mason og Mynte i svømmehallen her: