Da min nyhed kom ud omkring, at jeg venter en lille pige til sommer, er der jo altid nogen folk, som har deres meninger og kommentarer, og det skal der også være plads til, hvis folk vidste, hvad mit grundlag er.

Jeg synes, det er helt okay at vælge donor i DK, og det er der så mange folk, der gør. Hvorfor skal alt gå efter hvad andre mennesker mener er rigtigt.?
For mig er det ikke rigtigt at finde en kæreste og få børn med ham hurtig og så igen stå måske alene med et barn, som skal til at være delebarn. Jeg synes, det er synd. Og som nogen skrev, synes de, det er synd, at et barn ikke lærer sin far at kende, men nu har jeg set flere, hvor fædrene ikke er en del af barnets liv, da de ikke ønsker det, så jeg ser ikke mit valg som noget forkert.

Jeg vælger at gøre det her, fordi jeg ønsker min søn også skal have søskende og ikke vokse op alene.

Jeg tror bare, at vi desværre bor i et land, hvor nogen mennesker bare mener, at det kun er rigtig at få børn mor og far sammen, selvom de så glemmer, hvor mange skilsmissebørn der lever derude i dag, og det ønsker jeg ikke mit barn skal igennem som Mason er.

Og hvis min datter spørger, når hun bliver ældre, får hun også det samme at vide.
Jeg som selv er adopteret har heller ikke den lyst til at opsøge mine biologiske forældre, for jeg har fået alt den kærlighed fra min mor, så det er heller ikke sikkert det er noget, der vil påvirke hende. Jeg tror, det afhænger af mange ting.

Men lige meget hvad folk har af tanker omkring mit valg, så er jeg glad for mit valg, og jeg glæder mig meget, til hun kommer til verden. Og vil også takke alle jer skønne mennesker, udover de 4 der havde kommentar til dette emne som var negative, at jeg er glad for jeres støtte og søde beskeder.