Søndag stod i barnedåbens tegn hos min venindes lille datter, og sikke en flot dag hun havde fået stablet på benene.
Men som enhver alenemor frygter man vel at skulle nå at komme ud af døren og få os alle klar, uden at stresse.
Jeg kan mærke, at man har lært meget siden Mason, det med at bevare roen, selvom vi skal nå at være færdig, så skal det hele nok gå, og det gjorde det også.

Mason kom ind og vækkende os kl. halv 7, hvor ham og Mynte så hyggede i min seng med film på mobilen. Jeg fik gjort mig færdig imens, så en flaske til bettepigen og i tøj med hende, mens Mason fik morgenmad. Da han var færdig passede det med, vi fik ham i tøj og gjort klar, og derefter havde vi halvanden time, til vi blev hentet, så intet stress.

Jeg synes, det er meget nemmere med to børn frem for en, Mason er sådan en kærlig storebror, og efter Mynte er kommet, er han bare vokset og blevet så stor og dygtig til at lytte efter.

Da vi så kom op i kirken, kunne de børn, der havde lyst, tage en blok og farver med ind, så de havde noget at lave under gudstjenesten, og det var et kæmpe hit. Udover det havde jeg selvfølgelig taget noget at drikke med og spise til ham.
Han var så dygtig, når vi skulle rejse os ville han også op at stå, sødt😉

Da de små var blevet døbt, havde de et rum forældre og store børn kunne gå ned i og lege, mens gudstjenesten forsatte, så de ikke skulle sidde stille en hel time.
Virkelig godt tænkt, og så kunne lillesøster lige få lidt mad og begge en tør ble.
Så sov hun videre, og vi var klar til at komme til festen efter.

Festen:
Selve festen var så hyggelig. Min veninde havde gjort så meget ud af dagen, hold da op.
Og Mason hyggede sig. Hun har 5 søskende, og hendes kæreste har en pige på 7, samt der var et barn på Masons egen alder, så han hyggede sig virkelig. Da de to mindste havde fået middagsmad, kom Mason til middag og vågnede så op med det passede med eftermiddagskaffen.
Og høflig er han jo, og siger tak for mad, når man har spist. Jeg er sådan en stolt mor.
Men jeg var heller ikke så bange for, han ikke skulle more sig eller sidde pænt, for han er den type, hvis han kan mærke mor kan lide personen, skal han hurtig nok knytte sig til de mennesker voksende som børn. Og det må man sige, han gjorde.

 

Vi var hjemme igen kl. 18, så 7 skønne timer, og så fik vi aftensmad og hyggede med bog, inden sengen kaldte for ungerne.
Mason var så sød, da jeg spurgte, om han havde hygget sig, og svarede “mmm” og nikkede ja og gir et kæmpe kram og kys.

Så er man solgt som mor😍

Folk havde “advaret” en, når du får nummer to, bliver det meget mere hårdt, du vil forstå man ikke bare så nemt kan tage afsted, fair nok folk sige det, men husk på ingen børn er ens og mine to guldklumper har jeg været super heldig med. Bettepigen sov og ellers når hun var vågen smilende og til folk og min venindes søster sad også med hende uden problemer så også en lille mus der var nem at have med til fest.

Tak for en skøn barnedåb kære Jeanette, vi er stolte over at være en del af jeres liv og dejlig familie du har dig.