Først og fremmest.
Velkommen til, og fedt at du har lyst til at læse med!
Der er ikke mange mandlige bloggere derude.
Ihvertfald ikke hvad jeg ved af…

Mit navn er Kian Damsgaard, jeg er 22 år gammel, og bor i Valby.
Jeg underviser Parkour for børn såvel som voksne, ude på Vestamager.
Nogle af jer har måske set mig i TV programmet Paradise Hotel, som jeg var deltager i I år 2016.
Her starter mit første opslag, som kommer til at handle om, som titlen nok kunne have afsløret, om en person ændrer sig efter at have været med i Paradise.
Et hurtigt svar? Ja.
Men hvis vi går lidt dybere ind i situationen, så kan det være at det hele vil give lidt mere mening i slutningen af opslaget.

Kender, eller kendte du en, der har været med i paradise?
Så kan du GARANTERET relatere til følgende:
Han/hun opfører sig anderledes, og har nogle helt andre holdninger!
Han/hun ser andre mennesker, og bruger måske ikke lige så meget tid med dig som før Mexico.
Det er jo ikke forkert. Vi ændrer os meget, når vi kommer hjem fra den her oplevelse!
Jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle, der har været med i programmet.
Men jeg kan tale ud fra min egen erfaring, og ud fra hvad jeg selv oplever, på en daglig base.

Det JEG oplever er, at de mennesker, der står dig nærmest, højst sandsynligt får at vide, at du har været med, en smule tid før det rent faktisk bliver vist.
Mine venner, ændrede deres syn på mig, om de vil indrømme det eller ej, og det kan jeg godt forstå.
Det der går mig på, er at de siger at jeg har ændret mig, når det egentlig er dem der ændrer deres syn på mig fordi jeg var med i paradise.
Det gik mig helt vildt meget på, da jeg første gang hørte, at jeg har ændret mig, efter at have været med. Men heldigvis gik der ikke længe, før jeg fandt ud af at de mennesker der rent faktisk holdte fast i den mening, nok i virkeligheden ikke var mine venner i første omgang.
Folk ser anderledes på folk der har været på TV, og har langt nemmere ved at dømme dem, fordi ”hey! det gør alle andre jo også”.
Det er fair nok. Det er en del af oplevelsen for de fleste af os.

Der var en deltager fra min sæson, som blev dømt og hadet af mange, der har set paradise.
Men i skal huske at, når man kommer hjem, er det til hverdagsliv og rutiner.
Når der så et halvt år senere, når Paradise bliver vist på tv, kommer en hel masse hate på alle de ting man har gjort. Så er man SLET ikke den samme person.. Der kan ske vanvittigt mange ting på 5-6 måneder!
Den person på hotellet, er SELVFØLGELIG ikke den samme person et halvt år senere!
Mine venner så mig på TV, og gik ud fra at jeg var den person, som jeg var for et halvt år siden. De mennesker der dømmer dig, ud fra din fortid, burde ikke være en del af din fremtid.
Så næste gang i skriver en kommentar som; ”fuck du er nederen, din usle svans”
så husk lige på at de kan have dræbt fitness centret i 6 måneder og have ændret deres livsstil 180 grader, og være blevet til den danske Hulk. (Mads Niebur) (Forresten er kommentaren ikke en kommentar jeg har læst, men blot et bud på hvad der kunne stå i dem)
Jeg er ikke den samme som jeg var da jeg var med i paradise, det er rigtigt.
Men jeg er fandme heller ikke bleg for at stå inde for at jeg er blevet gammel nok til ikke at tage mig af at du ikke kan lide den person jeg er idag.PH1209_Mr.P-shoot_0218_007