Rigtig, rigtig mange har spurgt, hvad status er mellem Lenny og jeg, efter vores hjemkomst fra Mexico.

Både jer der følger os, men ikke mindst pressen – har været interesseret i at få en kommentar fra mig. Jeg har ikke følt mig klar til at udtale mig før nu, da det er et meget privat emne for mig. Men jeg er kommet til den konklusion, at jeg også føler at det er på tide, at folk hører tingene fra min vinkel.

Som alle kan se, der følger med i Paradise Hotel – kan man se at Lenny og jeg har det rigtig godt sammen. Jeg synes virkelig, at vi havde en god kemi fra start. Lenny er en super sød, og ikke mindst en sjov person – så jeg nød virkelig hans selskab.
Jeg var ikke forelsket i Lenny i Mexico. Jeg er pige som har rigtig svært ved, at give mig fuldt ud til et andet menneske – så ordet ”forelsket” er et meget stort ord at bruge for mig.
På Paradise Hotel må man ikke snakke om ting hjemmefra, hvilket gør det rigtig svært at lære hinanden ordentligt at kende. Jeg var måske blevet lidt glad for Lenny, men jeg kan ikke få så stærke følelser for en person, på så kort tid. Det er dog vigtigt for mig, at pointere at jeg på intet tidspunkt har ”leget” med Lenny eller hans følelser – jeg synes virkelig at jeg var ærlig og reel overfor ham.
Lenny har imod min vilje, udtalt til nogle journalister at vi har set hinanden efter vores hjemkomst. Jeg har ikke ønsket at stå frem, før jeg havde lært Lenny ordentligt at kende, og før Lenny og jeg selv vidste, hvad status var.

Men ja, Lenny og jeg har set hinanden efter vores deltagelse i Paradise Hotel.
Vi har brugt rigtig meget tid på, at lære hinanden at kende. Jeg synes stadig at Lenny er en sød, charmerende og sjov fyr – uden tvivl. Jo mere tid vi brugte sammen, jo mere glad blev jeg også for ham – men så til den anden side af sagen.. Lenny og jeg er meget forskellige som personer. Det kan der være fordele og ulemper ved, på nogle punkter supplerer vi hinanden rigtig godt, og på andre punkter endte det bare op i hat og briller.
Vi har prøvet at få det til at fungere mellem os, men uden tillid og respekt – så synes jeg det er svært at se optimistisk på, at der skulle blive et ”os”.
Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke altid er nem at have med at gøre, men jeg vil hellere være alene og have det godt, end at skulle være sammen med en – og være bange for at blive såret, gang på gang.

Jeg har bare svært ved at få tillid til en person igen, hvis der først har været et tillidsbrud.

Jeg har intet ondt at sige om Lenny, jeg synes stadig at han er en sød, sjov og en fantastisk fyr. Jeg ønsker ham oprigtig kun det bedste.
Dette blog-indlæg var ét af de mere personlige, men først nu har jeg været klar til at udtale mig. Jeg håber at I vil respektere, at jeg ikke har flere kommentar til hele situationen – mellem Lenny og jeg.

Good vibes og god søndag.

//Jasmin Melina