Som i nok kunne se i aftens afsnit af Paradise Hotel røg Christian ud.

Der er en masse ting, som ikke bliver vist på tv. Der bliver filmet 24 timer i døgnet, og et afsnit varer ca. 32 minutter, – derudover skal TV3 lave spænding og derfor undlader de at vise nogle ting – hvilket er forståeligt.
For at gøre det så simpelt som muligt, så spillede Christian og jeg simpelthen spillet på hver sin måde. Christian snakkede om at han gerne ville have Lenny og Philip ud – og ligeledes ville Philip og Lenny gerne have Christian ud. Christian ville gerne være vellidt blandt alle på hotellet, og han havde derfor et ben i hver “gruppe”, (nu tænker i sikkert at der ikke er nogen grupper) – men han ville gerne spille sammen med Anders. Jeg vidste derfor ikke rigtig, hvor jeg havde ham henne. Christian og jeg var desværre ikke enige om, hvordan vi skulle spille spillet. Alle på hotellet vidste at Philip ikke ville have nogen chance, hos andre end mig. Nanna og Lenny sagde til mig, at hvis jeg ikke ville redde Philip, ville jeg ikke være en del af gruppen mere – og jeg kunne derfor godt ligge to og to sammen, det ville derfor være min tur til at stå for skud næste gang. Jeg kom meget bedre ud af det med Philip, og jeg så Philip som en meget stærkere spiller end Christian.
Jeg synes at Christian var en super fin fyr, vi skulle bare ikke være partnere – derfor snakkede jeg virkelig også hans sag overfor Nadja (hvilket man ikke ser på tv) – jeg troede faktisk oprigtig at Nadja ville vælge Christian som sin partner. Folk kan mene at det et kynisk spillet – og fair nok. Men hvis jeg virkelig havde ønsket Christian ude, så havde jeg bare sagt at han kunne stole på mig, og fået ham til at stille sig bag mig, sammen med Philip – og derved havde han ikke fået nogen chance.
Jeg var ærlig, og kan godt se mig selv i øjnene.

Jeg fulgte min mavefornemmelse, og jeg er glad og tilfreds med det valg jeg tog på daværende tidspunkt.

Her fik i en lille forklaring på, hvorfor jeg spillede som jeg gjorde.

Nu vil jeg smutte i seng. Godnat.

//Jasmin Melina