Hej alle sammen og velkommen tilbage. Jeg håber, at I har det helt fantastisk. Jeg ligger syg lige nu. Det er virkelig længe siden, at jeg har været så syg, som jeg er lige nu. Øv øv!

Mit indlæg i dag skal omhandle det at date. Jeg er faktisk rimelig uheldig, når jeg dater…

Jeg er begyndt at bruge Tinder.
Hold da kæft siger jeg bare! Hvor er det altså besværligt. Folk kan jo udgive sig for at være hvad som helst bag en skærm.

Jeg var på et tidspunkt på date med en, jeg havde skrevet med på Tinder. Han var pæn på billeder og virkede super sød. Så mødte jeg ham i virkeligheden. For det første lignede han slet ikke sig selv. Photoshop længe leve! Når men jeg valgte at give ham en chance. Så vi gik ind på en café, jeg tog kaffe, og han skulle have varm kakao. Jaja tænkte jeg bare. Det kan man vel altid drikke, uanset hvor gammel, man er. Så det tænkte jeg ikke videre over. Hans telefon ringer, og han går lidt væk. Jeg hører ham bare sige: “Ja mor jeg skal nok huske at lave lektier”. Dér begynder jeg at undre mig. På Tinder stod der, at han var 21 år, men han så dog lidt yngre ud. Jeg spørger ham derfor lige ud om hans alder, og så siger han fandeme, at han kun er 16 år. Ej nej nej! Krise! Der smuttede jeg. Jeg følte mig som børnelokker. (Og ja jeg har været sammen med en 15-årig før, mens jeg var 18, men han løj også om sin alder!) Jeg er IKKE til yngre fyre!

Den anden jeg mødtes med var mega flot på billeder. Han var 29 og super flink. Han lignede heller ikke på nogen måde sig selv i virkeligheden. Han havde læbe gane spalte, og det skal man jo ikke dømme nogen på, men fordi han havde det, havde han over redigeret sine billeder så meget, at han slet ikke var til at kende i virkeligheden. Så jeg måtte ringe til ham for at finde ud af, at det var ham, der stod foran mig, jeg havde skrevet med.

Den tredje jeg mødtes med fra Tinder (dog et stykke tid siden nu), viste sig at gå til ridning og rollespil. Det er der jo ikke noget galt i, det er bare mystisk, at det kommer ud så sent, når jeg har snakket med personen om interesser flere gange, og det så ikke er blevet nævnt.

Pointen med alt det her er, at jeg er pisse uheldig, når jeg dater/flirter, kald det hvad I vil.

Nu har jeg fundet ud af, hvad min type udseendesmæssigt er. Behårede mænd. Det er først noget, jeg er begyndt at finde attraktivt her for nyligt. Men manke på overkroppen mums! Det er utrolig mandigt. Og skæg det er fandeme også frækt. Og så er det også kun et plus, hvis han er mellem 25-32 år. Tatoveringer er også go go go! Men det er utroligt hvor meget min smag har ændret sig på et års tid. Men ja ældre fyre med hår, det er hvad, jeg sætter min radar på Tinder efter fra nu af haha. Jeg håber, at I har mere held med kærligheden end jeg, ellers har I fandeme også trukket nitten. Men bare rolig, det hele skal nok gå, haha.

Ps. Hvis I er rigtig søde, vil I så ikke give mig en stemme som årets kvindelige realitydeltager? I kan trykke på linket her, det tager kun få sekunder. http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/afsloering-her-er-de-foerste-nominerede-til-reality-awards/6490973
Det betyder alt for mig. Jeg har en overraskelse i ærmet, hvis jeg vinder, det bliver sjovt. Gå så ud og nyd livet, om I er singler eller ej. Der er massere af fisk i havet. Mange knus Caro.

Caroblog2 Caroblog1