Hej alle sammen og glædeligt nytår. Jeg håber, at I alle sammen havde en fantastisk aften samt nat.

Det her indlæg skal handle om en rimelig vanvittig aften, jeg havde i går.

Det hele starter med, at jeg skal hjem fra min veninde, som bor ved Svanemøllen station. Da jeg kommer hen til stationen skal jeg fylde penge på mit rejsekort, men maskinen virker ikke. Jeg leder efter en anden maskine dog uden held. Jeg beslutter mig for at stige på toget alligevel. Da jeg kommer ind er der selvfølgelig kontrollører. Jeg går stille og roligt ned i den anden ende, og da toget stopper på Hellerup station, står jeg af. Der er 20 minutter til mit næste tog, så jeg finder en maskine og prøver at fylde mit kort op. Midt i jeg fylder mit kort op, går maskinen i hak. Jeg tjekker min konto og kan se, at der er blevet trukket penge, men når jeg sætter mit rejsekort ind i maskinen, står der, at der ingen penge er på.

Min mobil ringer, og jeg tager den. Ham der ringer er en, jeg har skrevet med på Tinder, men som jeg ikke havde mødt kun facetimet med. Jeg fortæller ham det hele, og venligt spørger han om, han skal hente mig og køre mig hjem. Lige da vi skal aftale, hvor vi skal mødes går min mobil ud.

Og nu sker det syge. En mand hopper ud på skinnerne to minutter inden, der kommer et tog! Jeg skriger, at han skal komme op. En dame hører det og løber hen til ham, vi får ham op et halvt minut, inden toget kommer. Så kigger han ud på skinnerne og siger: Toget kommer om et halvt minut. Damen stiller sig foran ham, så han ikke kan komme forbi, og jeg stiller mig også foran ham og er i chok. Toget kommer og heldigvis sker der ingenting. HELDIGVIS! Manden siger noget med, at han ikke ville have hoppet og løber væk fra os. Vi ved ikke, om han havde tænkt sig at hoppe, men meget tyder på det, efter hans opførsel.

Jeg spørger damen, om jeg må låne hendes telefon, da min egen er gået ud. Hun spørger om jeg har en oplader med, for hun har en computer, og så kan jeg lade min mobil op, indtil hendes tog kommer. Det har jeg heldigvis, og jeg får den tændt. Jeg ringer til ham Tinder fyren, og 10 minutter efter henter han mig. Et kæmpe tak til damen for at være så enormt venlig, og hjælpe mig! Det er stort og betyder så meget for mig.

Jeg ender med at invitere ham Tinder fyren op, og vi får faktisk en hyggelig aften trods anstændighederne. Held i uheld.

Jeg havde bailet ham, den gang vi skulle have mødtes første gang, så det var sgu lidt skørt, at vi alligevel endte med at ses.

I hvert fald en fuldstændig kaotisk aften.

Har I oplevet noget lignende?

-Caroline