Hej Juicy

Jeg sidder her i sofaen og må indrømme at jeg er ved at blive nervøs op over begge øre.

Caya skal nemlig til ørelægen og have opereret dræn i begge øre her kl 9:00. Jeg ved godt at der er mange, mange børn OG nogen voksne som får lagt dræn i ørene. Jeg ved at selve indgrebet kun varer i 10 minutter, men jeg må sgu være ærlig at sige, at jeg har lidt svært ved situationen.

Jeg tror ikke det er selve indgrebet jeg er så nervøs over. Det er narkosen der får mig til at få lidt sved på panden.

Jeg er selv blevet opereret et par gange hvor jeg har været i fuld narkose. Så jeg ved jo om nogen at det hverken er farligt eller gør ondt. Men for et lille barn der i forvejen stejler bare ved, at være hos vores egen læge så tør jeg slet ikke, at tænke på hvordan hun reagere når hun skal have masken på til narkosen.

Jeg er så heldig at min svigermor har ferie de næste fjorten dage, så hun tager med hen til klinikken og støtter os. Hun har nemlig prøvet hele baduljen en gang før, da Yakub som lille, fik lagt dræn i ørene.

Caya ved heldigvis ikke hvad hun skal igennem, så jeg må bare være stærk og prøve at få det bedste ud af det. Jeg glæder mig sådan til det hele er overstået så vi kan gå et efterår/vinter i møde UDEN mellemøresbetændelse og øre der driller.

Kæmpe kram til jer og tak for at I følger med