Kæreste Juicy ♡

Dette indlæg vil nok bedst kunne forståes af mine kære læsere med børn, da det nok er jer der bedst kan give mig ret i, at vores små vidundre bliver ALT  for hurtigt store.

Det er virkelig gået op for mig her på det seneste, at vores lille baby Caya slet slet ikke er nogen baby længere. Hun forstår jo nærmest alting!

Nogengange tager jeg mig selv i at tænke, at jeg synes tiden er fløjet afsted og jeg slet ikke har nydt tiden med hende nok, som om jeg slet ikke kan få nok af hende.. Kender I det?

Til gengæld ELSKER jeg den person hun allerede er blevet til, og se hende udvikle sig hver eneste dag. Jeg synes det er så fascinerende hvordan små børn bare suger alt til sig.

Hun er simpelthen blevet så bevidst, svarer på mange af de ting vi spørg hende om, selvfølgelig kun “ja” , “nej” eller viser med sit kropssprog hvad hun mener. Men alligevel, jeg er godt nok imporneret!

Jeg vil lige fortælle jer om hvordan det virkelig gik op for mig, at vores lille trold ikke længere er en baby, men tvært i mod et lille barn.

Forleden dag stod jeg og lagde vasketøj sammen, som jeg jo har gjort så mange gange før. Ja, okay – dagligt faktisk. Når, men jeg var i gang med Cayas tøj. Imens rendte hun rundt i stuen og begyndte at blive lidt utålmodig. Hun begyndte at pjevse lidt og blev ved med, at rende hen til mig og hive i mit bukseben og sige “op” , “op”.

Jeg ville bare gerne have det her vasketøjsshow overstået, så jeg prøvede virkelig at trække den, men det passede selvfølgelig ikke den lille dame. Så jeg gav hende et par af hendes strømpebukser og spurgte hende, om hun kunne lægge dem ind i sin skuffe til de andre strømpebukser.

Hun kom over og tog strømpebukserne rimelig fattet og gik uden problemer ind på sit værelse og lagde dem ned i skuffen til de andre til trods for, at vi lige har byttet værelser så hun har fået det store værelse.

Jeg var sikker på, at hun bare ville lægge dem på gulvet eller komme tilbage og kigge underligt på mig. MEN der tog jeg altså fejl! 

Dér tænkte jeg, Gud hvor forstår hun egentlig meget og hvor er hun dog blevet stor!

Jeg ved måske godt, at for jer som ikke har børn – har I nok lidt svært ved, at sætte jer ind i denne følelse og tænker nok, ej var det bare dét?

ÅåMen ja, det var bare dét.

Nederst i indlægget deler jeg nogle billeder fra da vi var ude og plaske vandpytter i regnen tidligere.

Jeg håber I får en rigtig dejlig weekend!