Kæreste Juicy ♡

Jeg er temmelig frustreret i de her dage…

Jeg har nemlig lavet en aftale med mig selv og min mor om, at jeg ikke må glatte mit hår i en HELT MÅNED!

For nogen lyder det måske åndssvagt og I tænker sikkert hvorfor jeg dog går amok over sådan en ting? Det er jo bare en måned.

MEN! For jer der kender mig, og for jer der selv er – eller har været afhængig af at glatte jeres hår, I ved hvad jeg taler om.

Jeg tror det kan tælles på én enkelt hånd, hvor mange gange jeg IKKE har glattet mit hår siden jeg startede med at gøre det da jeg var 13 år gammel.

Det vil sige, at jeg i 9 år har skadet mit hår ved,  at glatte det stort set hver eneste dag uden, at bruge varmebeskyttende produkter i håret. Dumt, dumt og atter dumt jo.

Nu har jeg gjort op med mig selv, at jeg vil have langt, sundt og lækkert hår som ikke knækker!  Så må jeg jo ofre dét glattejern.

Det er desværre ikke det eneste skade jeg udsætter mit elskede hår for. Jeg får farvet / lavet striber i det, gerne hver tredje måned og det er heller ikke det mest sunde for håret.

Planen er nu at jeg skal komme af med den dårlige vane, så jeg kun må glatte det ved særlige lejligheder MED varmebeskyttende produkter selvfølgelig.

Nu skal jeg bare først have denne måned overstået!

Det værste er, at det jo ikke er fordi jeg har kæmpe krøller og jeg slet ikke kan holde styr på mit hår. Jeg synes bare det bølger på de værst tænkelige måder. Øv altså..

Nå, men jeg vil komme med en opdatering når måneden er gået og fortælle jer om jeg kan se og mærke forskel på mit hår.

God weekend sweeties!