Modebilledet er i konstant ændring. Der sker noget hele tiden og det handler om at følge med. Det handler om at gøre sig bemærket og etableret. Det må man sige at Han Kjøbenhavn har formået! Faktisk så godt at de i løbet af 2017 åbner i de nogle af de største modebyer i verden som Tokyo og Los Angeles, og allerede har butik i byer som New York og Paris! Nu er de også åbnet i Jyllands hovedstad, nemlig Aarhus! Det blev jeg da nødt til at tjekke ud..
Guldsmedegade har fået sig en ny beboer, og dette er vi mange mode-elskere der er glade for! Især fordi denne gade desværre oftest bliver overset når man tager på shoppetur i byen, men nu snyder man for alvor sig selv hvis man ikke kommer derned.
Det ville næsten være synd at kalde Han Kjøbenhavn for en “butik”, for det er meget mere. I 2008 satte de 2 iværksættere Jannik Wikkelsø og Tim Hancock sig for at skabe et nyt koncept. De startede som et brillemærke og sidenhen har de vokset og vokset! De anskuer mode og tøj som en form for menneskestudie frem for et decideret produkt, og det er måske her de for alvor har skilt sig ud fra mængden. Krydrer man dette med deres knivskarpe sans for detaljer og “do-it-yourself” attitude til salg og markedsføring, så har man Han Kjøbenhavn!

Netop denne sans for detalje mærker man i samme sekund man træder ind af døren! Alt er gennemført ned til mindste punkt, og der bestemt ikke noget tilfældigt over indretningen. Grå, grøn og granit dominerer indretningen og minimalisme er nøgleordet når det kommer til deres showcase af tøjet. Det eneste udsmykning der pryder væggene er Han Kjøbenhavns ikoniske model Steen som de bruger til stort set alle kollektioner. Det er meget overskueligt, simpelt og stilrent. Som Robert Browning sagde: “Less is more”.
Men der er stadig masser at se på! Det er fedt at man får kigget nøje på alt hvad butikken står inde med, netop fordi man ikke bliver overvældet af rækkevis af bøjler og tøjbunker. Der er gjort noget ud af at vise hver eneste trøje og brille frem, og det siger også noget om den stolthed Han Kjøbenhavn tager i det udvalg de har.

Som sagt startede Jannik og Tim med at sælge briller, og det er også hvad de valgte at tage udgangspunkt i, da de førte brandet videre til butik. Det har formegentlig også været en afgørende faktor til at de sælger så meget andet end tøj. Et godt eksempel er deres kollektion af parfumer fra det amerikanske brand Le Labo. Duftene er meget distinkte og gode ikke mindst! Samtidig fortæller deres specielle design også noget om brandet. Le Labo går meget op i kemien omkring en parfume og nummeret i duftens navn indikere antallet af komponenter i den og selve navnet beskriver den mest prominente ingrediens. De er helt sikkert et snif værd!

Jeg kunne selvfølgelig heller ikke dy mig for at købe et par briller mens jeg var der.. Jeg valgte denne meget specielle model ved navn Green Outdoor med en titanium ramme og ZEISS lenses. Der er kun ét navn for sådan en brille: Bad ass! Jeg synes modellen er sindsygt speciel i dens design og samtidig går den til det hele! Kvaliteten er selvfølgelig i top. ZEISS lenses er som skræddersyet til Han Kjøbenhans stil og mind-set, for de går ligeledes ekstremt meget op i kvalitet og detalje. De har siden 1912 leveret et optisk og kvalitetsmæssigt fremragende produkt i topklasse, og det er hvad man får hos Han Kjøbenhavn – kvalitet og design der går hånd i hånd.

Jeg håber at jeg har fået vakt jeres interesse, og at I vil tjekke butikken ud! Om så I bor i Aarhus eller København: de er et besøg værd!
Ha’ det godt til næste gang!
#SES